Fordele og ulemper ved sterilisation

Ved sterilisation fjerner vi både æggestokke og livmoder. Herefter er tæven ikke længere i stand til at få hvalpe, og den kommer ikke i løbetid. Som ejer slipper man for tævens blødning, og tæven skånes for den nedtrykthed og ændrede adfærd, som er typisk for mange tævers løbetid.

Tæven kan heller ikke længere blive falsk drægtig. En tilstand som mange intakte tæver plages af et par måneder efter løbetiden. Disse tæver er typisk deprimerede, forvirrede, bygger rede, samler bamser og isolerer sig fra familien eller bliver meget afhængige af ejer.

Sygdomme

Sundhedsmæssigt risikerer tæven ikke at blive ramt af livmoderbetændelse – en alvorlig sygdom, der rammer mange ældre intakte tæver.

Risikoen for kræft i de indre kønsorganer er elimineret, mens risikoen for kræft i mælkekirtlerne er markant nedsat. Jo tidligere tæven steriliseres, jo mindre er denne risiko. Foretages indgrebet før første løbetid er risikoen for mælkekirtelkræft ca. 1%, mens den for intakte tæver er ca. 25%.

Som hos hanhunde er tendensen til overvægt den vigtigste ulempe ved en sterilisation. Fokus på mængden af foder er derfor vigtig efter en sterilisation.
Tævers pels kan i nogle tilfælde blive mere strid og kruset efter sterilisation, for racer som f.eks. cocker spaniel eller engelsk setter er dette naturligvis mere synligt end for terriere.

I sjældne tilfælde kan tæver udvikle inkontinens når de bliver ældre. Problemet kan oftest løses medicinsk, uden bivirkninger.